Læs Majas historie om at erkende, hvor indgribende IC/BPS er i hendes liv
Jeg ønsker at dele med jer her i IC foreningen, at jeg netop er blevet tilkendt fleksjob på baggrund af min sygdom.
Det har været en lang rejse at nå hertil, ca 1,5 år fra jeg startede med at sygemelde mig og til nu. Jeg er 40 år, bliver 41 om et par uger.
Jeg er uddannet pædagog tilbage i 2008, fik arbejde umiddelbart derefter og blev så syg ca et halvt år inde i min ansættelse, da jeg var 30 år. Der skulle så gå omkring fem år inden jeg fik min diagnose med IC.
Jeg uddannede mig yderligere på Aarhus Universitet hvor jeg læste til kandidat i pædagogisk antropologi, men denne har jeg ikke brugt i praksis. Efter en periode på dagpenge og kortere ansættelser som specialpædagog på først 31 timer og derefter som støttepædagog på 10 timer, smed jeg håndklædet i ringen og sygemeldte mig med sigte mod fleksjob😔
Jeg har haft mange drømme og ambitioner rent fagligt, og været meget målrettet omkring hvad jeg ville. Min sygdom har langsomt ødelagt alt dette, og jeg står nu tilbage med en arbejdsevne der ligger på 9 timer ugentligt, en længere liste med skånebehov og en manglende tro på mig selv i et arbejde. Jeg har mistet mine drømme om dét arbejdsliv jeg troede jeg skulle have, og troen på alt det jeg var god til engang. For det har bare ikke været i fokus i rigtig mange år efterhånden. Derimod har sygdommen og alt hvad der følger med den, været fokus, og sådan har det også været i det lange forløb hen imod fleksjob.
Forstå mig ret: jeg er meget lettet og glad over at været nået dertil hvor jeg anerkendes omkring min sygdom og hvad det indebærer! Jeg er også taknemmelig over at kunne få den hjælp jeg har brug for, så jeg kan klare mig økonomisk på trods af kun 9 timers arbejdsevne ugentligt. Men mange drømme er brast efterhånden som jeg skulle erkende hvor syg jeg rent faktisk er, og hvor enormt indgribende IC er i min hverdag og liv. Jeg ved ikke hvordan mit kommende arbejdsliv kommer til at forme sig, men jeg håber på at blive en del af en spændende arbejdsplads og at få nogle søde kollegaer. Jeg håber på at finde frem til mine faglige kompetencer igen, og at det kan fungere at være en del af noget på en meningsfuld måde, i det begrænsede omfang jeg nu en gang kan det.
Hvis nogen havde spurgt mig i de første mange, mange år jeg var syg med IC, om det ville få den betydning for mit arbejdsliv som det har vist sig, ville jeg aldrig have troet at jeg ville ende her hvor jeg er i dag😢
Guderne skal vide at jeg har kæmpet, også alt, alt for længe, for at kunne arbejde normalt og senere så da i hvert fald på deltid.
Men erkendelsen af HVOR syg man er, tager bare meget længere tid end man lige tror, og gør uendelig ondt at indse😞
Men jeg er der nu, efter rigtig mange år. Og får nu den hjælp som jeg har så megen brug for🙏🏻
Tak fordi I ville tage jer tid til at læse min historie💜
Hvis der er nogen af jer derude som er der i livet omkring arbejde /fleksjob, hvor jeg har været, eller er, og har brug for råd eller støtte, så er I meget velkomne til at kontakte mig🤗🧡
Maja er medlem af den lukkede Facebook-gruppe og kan kontaktes dér
Smertefuldt blæresyndrom